Vaskeri
I Moserne er der tre vaskerier beliggende i Fuglemosen 16, Falkemosen 8 og Rylemosen 14.
Vaskerierne er gratis og der er åbent fra klokken 07.30 - 21.00 året rundt.
Adgang til vaskerierne og reservation af maskinerne forgår ved hjælp af en vaskechip, som bliver udleveret ved din indflytning. Chippen giver adgang til alle tre vaskerier samt containergården.
Det er muligt at reservere op til to vasketider af gangen. Vasketuren bortfalder, hvis maskinerne ikke er i brug, senest en halv time efter den reserverede tid.
VASKETIDER
07.30-10.00 - 10.00-12.30 - 12.30-15.00 - 15.00-17.30 - 17.30-20.30
HAR DU MISTET DIN VASKECHIP?
Det koster 200 kroner hvis du mister vaskechippen. Ny vaskechip kan bestilles på ejendomskontoret.
Det er kun muligt at have en vaskechip pr. husstand.
REGLER VED BRUG AF VASKERI
- Det er kun afdelingens beboere, der må benytte vaskerierne.
- Vasketiden er 2½ time for de første 4 ture og 3 timer for den sidste tur.
- "Chancemaskinen" er kun til klatvask, og må ikke benyttes i forbindelse med vasketuren.
- Er vasketuren ikke påbegyndt en halv time efter den reserverede tid, kan en anden overtage turen. Er man færdig før tiden, skal man huske at slette sin tid, således at andre kan udnytte den resterende tid.
- Tørretumblere hører til vasketuren i det enkelte rum. Det vil sige at, til hver vasketur hører der 3 vaskemaskiner og 2 tørretumblere. Skulle der være nedbrud på en maskine, har man fortrinsret til første ledige maskine i de øvrige vaskerum.
- Skader på maskinerne meddeles ved at udfylde de færdigtrykte sedler, som forefindes i vaskerierne og sætte dem på maskinerne.
- Husdyr og støjende leg i vaskerierne er forbudt.
- Det er ikke tilladt at farve tøj i maskinerne, der må heller ikke anvendes klorin eller andre klorholdige blegemidler samt kemikalier i maskinerne.
- Man hæfter selv for eventuelle skader, der evt. opstår under vask af tøjet.
- Vaskerierne skal efterlades rengjorte.
- Yderdøren til vaskeriet skal altid efterlades aflåst.
- Eventuelle tørrerum må max. benyttes i 24 timer.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.